Signeringsmetoder
Nedenfor finder du en oversigt over de forskellige signeringsmetoder, der er tilgængelige i Addo Sign.
Skærmunderskrift
Ved en skærmunderskrift underskriver underskriveren dokumentet ved at tegne sin egen underskrift. Det kan gøres direkte på en touchskærm, f.eks. på en mobil eller tablet, eller med mus eller pegefelt på en computer.
Det er også muligt at uploade et billede af en underskrift. Følgende filformater understøttes:
.png
.jpg
.jpeg
.bmp
.gif
.svg
OK-knap
Med OK-knap underskriver modtageren dokumentet ved blot at klikke på en "OK"-knap. Denne metode er velegnet, når underskriftsprocessen skal være hurtig og enkel.
En underskrift med OK-knappen er juridisk lige så gyldig og bindende som en skærmunderskrift.
Når OK-knappen anvendes, indsættes underskriverens navn som et synligt stempel på det færdige dokument.
Godkend
Godkend er den eneste signeringsmetode, hvor underskriften ikke vises på det færdige dokument.
Metoden bruges typisk i arbejdsgange, hvor en person skal godkende eller videresende dokumentet uden selv at underskrive det.
Alle godkendelser registreres i transaktionshistorikken, selvom godkenderens navn eller underskrift ikke fremgår af det underskrevne dokument.
Et eksempel kan være en ejendomshandel, hvor ejendomsmægleren skal godkende eller videresende et købstilbud, men ikke selv underskrive dokumentet.
Nordic eID
Hvis din organisation arbejder på tværs af de nordiske lande, kan du benytte Nordic eID som signeringsmetode.
Nordic eID giver underskrivere mulighed for at identificere sig og underskrive med den nationale elektroniske identitetsløsning, de allerede kender.
Nordic eID understøtter:
MitID (Danmark)
MitID Erhverv (Danmark)
Samleikin (Færøerne)
FTN (Finland)
Norsk BankID (Norge)
Svensk BankID (Sverige)
Freja+ (Sverige)
AES - Avancerede elektroniske signaturer
MitID
MitID er Danmarks nationale digitale identitetsløsning og bruges til sikker identifikation og digital underskrift.
MitID anvendes blandt andet til:
Netbank
Offentlige selvbetjeningsløsninger
Private digitale tjenester
Digitale underskrifter
En underskrift med MitID har samme juridiske gyldighed som en håndskrevet underskrift.
Svensk BankID
BankID er Sveriges mest anvendte elektroniske identitetsløsning.
Løsningen blev udviklet af en række svenske banker og bruges i dag af millioner af svenskere til blandt andet:
Login til offentlige og private tjenester
Netbank
Digitale underskrifter
Når en person underskriver med Svensk BankID, verificeres identiteten via de tilknyttede banker og personnummeret.
En underskrift med Svensk BankID har samme juridiske gyldighed som en håndskrevet underskrift.
Freja (Sverige)
Freja er en svensk elektronisk identitetsløsning, som er godkendt med det svenske kvalitetsmærke for e-legitimation.
Freja kan blandt andet bruges til:
Digital identifikation
Login til offentlige og private tjenester
Bank- og forsikringsløsninger
Online betaling
Deling af identitet via QR-koder
Brugere kan desuden se en historik over, hvordan deres digitale identitet er blevet anvendt, samt administrere hvilke personoplysninger der deles.
Selvom Freja er godkendt af de svenske myndigheder, er tjenesten endnu ikke opført på EU's liste over Trusted Service Providers.
Norsk BankID
Norsk BankID er Norges mest udbredte elektroniske identitetsløsning.
Den anvendes blandt andet til:
Login
Netbank
Forsikring
Online betaling
Identifikation via mobiltelefon
En underskrift med Norsk BankID har samme juridiske gyldighed som en håndskrevet underskrift.
Samleikin
Samleikin er Færøernes nationale eID og kan anvendes både som digital identitet og digital signatur.
Hvis din organisation indsamler underskrifter fra personer på Færøerne, kan Samleikin aktiveres som signeringsmetode i Addo Sign. Den kan anvendes både som en selvstændig signeringsmetode og som en del af Nordic eID.
Ved signering identificerer underskriveren sig med Samleikin-appen eller en USB-nøgle og gennemfører signeringen digitalt.
En digital underskrift med Samleikin har samme juridiske gyldighed som en håndskrevet underskrift i henhold til færøsk lovgivning.
Afhængigt af din opsætning kan Samleikin anvendes i:
Signeringsflows
Skabeloner
Formularer
API'er
Kvitteringer
Signeringsportalen
Andre europæiske lande
Siden september 2018 har alle EU-medlemslande været forpligtet til at anerkende elektroniske identiteter og elektroniske signaturer fra andre EU-lande i henhold til eIDAS-forordningen.
Hvert medlemsland vedligeholder derfor en officiel liste over godkendte tillidstjenesteudbydere (Trusted Service Providers) og de tjenester, de tilbyder.
Addo Sign udvider løbende understøttelsen af nye identitets- og signeringsløsninger, efterhånden som de bliver tilgængelige.
