Hvad er Addo Vault?
Addo Vault er en indbygget funktion i Addo Sign, som automatisk opbevarer alle dine underskrevne dokumenter sikkert.
Uden Addo Vault gemmes underskrevne dokumenter i 40 dage, efter transaktionen er afsluttet. Hvis transaktionen er udløbet, kan du genaktivere den inden for 10 dage. Når denne opbevaringsperiode udløber, slettes dokumenterne permanent og kan ikke gendannes.
Vi anbefaler derfor, at du downloader og opbevarer dine dokumenter sikkert, inden opbevaringsperioden udløber.
Med Addo Vault aktiveret er der ikke længere behov for manuel arkivering eller eksterne lagringsløsninger. Hvert dokument gemmes sammen med en komplet signeringshistorik, som viser, hvornår, hvordan og hvem der har underskrevet.
⚠️Vigtig Note: Addo Vault er inkluderet i alle Addo10-, Addo50-, Addo100- og Enterprise-abonnementer.
Bemærk dog, at funktionen ikke er inkluderet i Addo Starter, hvor du køber credits efter behov. Hvis du køber credits efter behov (Addo Starter), anbefaler vi, at du downloader dokumenterne umiddelbart efter, at transaktionen er afsluttet, så du fortsat har en kopi. Du kan se vores abonnementer her.
Hvordan fungerer Addo Vault?
Når Addo Vault er aktiveret, gemmes alle underskrevne dokumenter automatisk på din Addo Sign-konto. Du kan tilgå dokumenterne direkte fra dit transaktionsoverblik i Addo Sign, præcis som du plejer.
Hvordan finder jeg arkiverede dokumenter?
Addo Vault har ikke sin egen separate brugerflade. For at tilgå et gemt dokument skal du finde og åbne den relevante transaktion under Overblik.
Du finder dokumenterne på samme måde som tidligere ved at søge eller filtrere på eksempelvis:
Referencenummer
Modtagers navn
Transaction id
Den skabelon, der blev anvendt til afsendelsen
Når du har fundet den ønskede transaktion:
Åbn transaktionen
Gå til Signeringsdetaljer
Vælg fanen Filer for at få adgang til de gemte dokumenter:
⚠️ Du kan først downloade en transaktion, når den har status Afsluttet. Hvis en transaktion har flere underskrivere, bliver den først afsluttet, når alle parter har underskrevet.
Hvordan aktiverer jeg Addo Vault?
Når funktionen aktiveres, gælder den for alle tidligere og fremtidige signeringer - med undtagelse af:
Transaktioner, der allerede er udløbet
Transaktioner, hvor der er gået mere end 10 dage siden gennemførelse
Eller 40 dage siden udløb, før Addo Vault blev aktiveret.
⚠️ Hvis Addo Vault ikke var aktiveret inden disse tidsfrister, er dokumenterne blevet slettet permanent og kan ikke gendannes.
Fanen Filer under Transaktionsdetaljer giver ikke mulighed for at downloade dokumenterne.
Trin 1: Aktivér Addo Vault
Klik på Indstillinger (tandhjulet øverst til højre)
Rul ned til bunden af siden, og aktivér Addo Vault
Trin 2: Bekræft aktiveringen
Klik på Ja, når du bliver bedt om det
Indtast dit Konto-ID, som vises i pop op-vinduet
Klik på Bekræft
Du er nu klar til at bruge Addo Vault!
Kan du ikke se Addo Vault?
Addo Vault er kun tilgængeligt for konti med et Addo 10, Addo 50, Addo 100 eller Enterprise-abonnement.
For at sikre dig den bedste og mest effektive betjening, kan du med fordel undersøge overstående trin inden du kontakter Addo Sign Support. Du kan kontakte os via chatten nederst til højre eller sende en e-mail til [email protected].


